Når det gælder ingefærshots, er der tonsvis af muligheder for forskellige, lækre smagsvariationer. 

Ingefær har mange sundhedsmæssige fordele, som er blevet bekræftet af forskningen. Hvis du går op i dit helbred, og hvad du indtager, kan du med god grund begynde at implementere ingefær i dine kost- og drikkevaner.

En af måderne at gøre dette på er at lave ingefærshots eller ingefærjuice i forskellige varianter. Tilsæt for eksempel citron eller rosmarin for et ingefærshot med fantastisk smag. Ingefærshot med rosmarin nedtoner noget af den ’skarpe’ smag, som ingefær er kendt for – så hvis den ikke lige er dig, er det oplagt at eksperimentere med rosmarin i dine ingefærshots for en dejlig, krydret smag.

Rosamarin har, ligesom ingefær, mange gode egenskaber. Planten er kendt for at indeholde mange antioxidanter, at bremse udviklingen af Alzheimers, beskytte celler mod kræft og reducere allergisymptomer. Desuden øger den virkningen af E-vitamin, stimulerer produktionen af galde og mavesaft samt reducerer forhøjet blodtryk. Derfor er det rigtig smart at kombinere ingefær og rosmarin, hvis du ønsker et super sundt shot, du kan booste dig selv med hver morgen. Gå igennem dagen med god samvittighed velvidende om, at du har gjort dit for at styrke dit immunforsvar. 

Du kan nemt lave dine egne ingefærshots med rosmarin derhjemme.

Vask ingefæren og skær den i tynde stykker, hvorefter du putter det i en gryde.

Tilsæt 1-2 dl vand og lad det småsimre i 50 minutter sammmen med 6-8 kviste rosmarin, så smagen får lov at trække ind. Hvis du desuden tilsætter citronsaft, giver det din ingefærdrik en ekstra sundhedsdimension, hvor du virkelig giver dit immunforsvar et boost. Dit daglige c-vitamin indtag er nemlig vigtigt at vedligeholde. Hvis du føler, at der er en forkølelse på vej, er det også en god idé at tilsætte honning. 

Ingefærshot med rosmarin kan stå i køleskabet i op til 30 dage, så du kan snuppe et shot hver morgen.